Etapen: Marahou – Renwick, i bil
Efter vandreturen hentede mor og far mig i Marahou (eller de hentede mig faktisk PÅ vandreturen). Vi kørte Sarah til Motueka, og derefter foreslog mor og far de planer de havde diskuteret mens jeg vandrede. Deres plan gik ud på at jeg tog med dem til Auckland, og fortsatte med at cykle omkring samtidigt med at mor og far tager tilbage til DK.
De havde så 2 forskellige måder at gøre det på: 1. Vi kører til Christchurch i bilen, henter cyklen og kører til Wellington og får cyklen opmagasineret der, eller 2. Vi kører til Auckland direkte, og jeg flyver tilbage til Christchurch måske samtidigt med at mor og far flyver hjem.
Vi får lidt ekstra tid sammen og mor og far får en chauffør til Auckland 🙂
Jeg tyggede lidt på det og vi tager plan 2. – Da jeg ikke ville ane hvor jeg kunne få cyklen opmagasineret i Wellington.
Vi tog så direkte til Renwick i går, hvor jeg før har været til vinsmagning (i hjertet af Marlborough vindistrikt – som byens motto er!). Vi overnattede her igen hos ‘Watsons Way’ (en lille perle af en backpackers), som jeg gjorde før.
I dag har vi så besøgt vingårde på cykel. Vi nøjedes med 3. Sidst jeg var her besøgte jeg 11 vingårde og kunne ikke smage forskel på rød og hvid vin til sidst, så jeg var glimrende tilfreds med de 3 vingårde.
Vi havde alle cykelhjelm på da det er loven hernede, og det var åbenbart mor og fars første gang med cykelhjelm – Sikke da et eksempel! 😉
Her til aften nød vi den flaske hvidvin vi købte på turen, og vi fik bestilt billetter til færgen mellem syd- og nord-øen som vi tager med i morgen.
Planen begynder at udmønte sig i handling – Nogen gange (ret tit faktisk) tænker man at noget må da gå galt sådan at hele planen falder fra hinanden, men indtil nu har jeg/vi kun haft småproblemer hernede!
Leave a Reply