En smutvej til Coromandel halvøen

Etapen: Morere – Whakatane – Whitianga, i bil

5. marts 2011
Far og jeg startede dagen med en tur i de varme kilder i Morere. Hvis man kan sige at byen (området egentligt, byen består af de varme kilder og et yderligere hus) er kendt er der for de varme kilder.
Faciliteterne omkring de varme kilder var slidte for at sige det mildt, men det er altid lækkert med varmt vand og det var det også her 🙂

Fra Gisborne (som er stolte over at de er den første større by som ser solen hver dag) tog vi en smutvej tværs over Eastland (det østligste på nordøen), for at kunne nå tilbage til Auckland til den 8. marts, hvor vi skal aflevere bilen.

Vi kørte på hovedvej 2 hele tiden, men for dælen hvor den bugtede sig i landskabet. Den er lagt i en dal, og tæt er der ikke mere end 20m mellem klippesiderne – Virkeligt en vejingeniør bedrift!

Vi købte noget takeaway ved Ohiwa Oyster Farm, og vi skulle selvfølgelig prøve deres friturestegte østers. De smagte bedre end rå østers, men fisken (som i fish’n’chips) var klart bedre 🙂

Vejret er noget rigtigt møgvejr, og har været det de sidste par dage. Næsten konstant regn, men dog ikke i voldsomme mængder.

6. marts 2011
Det regnede hele natten, tror jeg da. Jeg sov for en gangs skyld godt selvom det regnede.

Vi har 2 dage tilbage før vi skal aflevere bilen og 300km til Auckland. Vi ville dog gerne en tur rundt om Coromandel halvøen, og det koster omkring 150km ekstra, så vores plan hedder 450km på 2 dage.

Vi fortsatte mod nord, og kom på denne tur gennem NZs Kiwi (frugten, denne gang!) område som ligger omkring en by der hedder ‘Te Puke’, vi var inde at se et kiwi center der, men blev lidt skuffet over informationen om kiwi-dyrkning (der var ingen). I stedet kunne vi komme på en rundtur på kiwimarkerne, men det var vi ikke rigtigt i stemning til.

Videre mod nord ramte vi en forfærdelig masse trafik. Jeg er chauffør og har da efterhånden kørt nogen tusinde km, men jeg må indrømme at jeg stadig ikke bryder mig om tæt trafik, og det har jeg også været forskånet for indtil nu (far kørte ud af Auckland da de fik bilen). Men vi er ved at komme tæt på million byen Auckland, og må nok bare forvente lidt tættere trafik.
Vi er de langsomste på vejene, både fordi bilen har for lille en motor i forhold til vægten og landskabet (2.0L benzin) og så også fordi jeg ikke bryder mig om at køre så hurtigt som kiwierne (folket denne gang ;)).

Vi endte i Whitianga, som er en by godt oppe på Coromandel halvøen, så vi holder vores plan ret så godt!

Vejret har været rimeligt hele dagen – Det hjælper altid på humøret 🙂