Etapen: Dannevirke – Napier – Morere, i bil
3. marts 2011
Fra Dannevirke, der ikke var specielt dansk, gik turen videre mod nordøst. Vi ramte Hastings ved en 13 tiden, og daskede lidt rundt i byen. Hastings og naboby Napier er pænt store byer, de blev begge ramt af et stort jordskælv i 1931, og mere eller mindre ødelagt.
Det blev så besluttet at begge byer skulle bygges op igen i Art Deco stil, som var det smarte på det tidspunkt. Som tænkt så gjort. Centrum i begge byer er ‘Art Deko’ og mægtig flot (Napier kalder sig selv ‘verdens Art Deco hovedstad’).
I Hastings ISite blev vi inspireret til en tur med traktor (lidt landmand er man vel altid?!) ud til en sule koloni. Den går kl. 10 i morgen tidligt.
Vi var også en tur i Napier, og selv om det sådan set var Napier der var mest kendt ude i den store verden, syntes vi vist at det var Hastings der var mest spændende. Napier har dog en kyst det har Hastings ikke.
4. marts 2011
Vi var tidligt oppe til vores sule-traktor tur og vi var ved startstedet, vanen tro, 3 kvarter før vi skulle være der.
Efter at have ventet en time (vores egen skyld), blev vi læsset på vognene som ligner den slags vogne vi brugte til halm derhjemme da gården stadig kørte. Vi sidder på kanten med ryggen mod midten, så udsynet er fint.
Turen ud til sulekolonien var faktisk ret sjov. Man kunne kun køre derud ved lavvande, da man skulle køre på stranden, og selv om det var lavvande kørte vi stadigt gennem ret meget vand. Der var 5 traktorer med vogne i dag, men det var vist også specielt, da der var rigtigt mange skolebørn med – Chaufførerne gjorde også ekstra meget ud af at køre børnene mere ud i vandet end nødvendigt var (os heldigvis ikke så meget ;-)).
Sulekolonien var ret interessant, da man kunne komme meget tæt på sulerne. Der er 8000 par der yngler her, men de var her ikke alle sammen i dag 😉
Sulekolonien ligger på Cape Kidnappers, som fik navnet af Cook, da et besætningsmedlem, en haitiansk dreng, blev kidnappet af maorierne her. Cooks mænd skød et par maorier, og de satte så drengen fri igen.
Vi kan begynde at mærke at der ikke er mange dage tilbage og er faktisk lige blevet enige om at skære det meste af Eastland fra, det er turen langs østkysten der er for lang. Vi stiler nu næsten direkte mod Auckland (der er 500km) og hvis der er tid, tager vi den sceniske tur omkring Coromandel Peninsula.
Leave a Reply