Etapen: Rotorua – Waikite Valley Thermal Pools, 32km
Vejret var godt i dag, og det gør en verden til forskel! Min sovepose og mit telt har ikke været rigtigt tørt i flere dage, og det gør ikke noget godt for indeklimaet 😐
Det blev en lille kort distance i dag. Jeg overnatter uden for lands lov og ret på en campingplads ved nogen varme kilder. Jeg sover faktisk ved siden af en lille å hvor det termiske vand, der ikke bruges til poolene, flyder forbi. Der står på nogen skilte at man skal passe på da vandet i åen er kogende…
Jeg startede med at vaske mit telt sådan for alvor med sæbe og det hele, derefter tørrede jeg teltet i solen og til sidst gav jeg det en hel dåse silikone spray. Nu håber jeg så at det er i hvert fald rimeligt tæt!
Jeg var selvfølgelig også en tur i vandet. Det er nu dejligt og noget man ret hurtigt kan blive vant til. Rigtigt mange hoteller, campingpladser og backpackers her omkring, har en pool med enten vand fra undergrunden eller vand der er opvarmet af termisk aktivitet.
Om aftenen fik jeg ringet til DK, og meldt mig til Civil ingeniør uddannelsen på Aarhus Universitet. Det er en 2 årig overbygning på min Diplom Ingeniør uddannelse – Det bliver spændende (hvis jeg altså bliver optaget) !
Leave a Reply