Norway

Endnu en dag på cykel

Endnu en dag på cykel

Etapen: Mandal – Lindesnes, 33km

Lørdag lavede vi absolut intet… Vi stod sent op og flyttede fra en hytte på en campingplads til et pensionat i samme by, da hytten var reserveret. Det var umiddelbart ikke noget dårligt bytte.
Der var bryllup på pensionatet da vi kom – vist noget i ejerens familie – så vi så folk i folkedragt, som Mie siger de er glade for heroppe, det ser også lidt festligt ud!

Vi tog i byen og spiste om aftenen. Det koster men skal også til engang i mellem – specielt når fast food restauranterne serverer så dårlig mad…
Vi bestemte os for at tage videre søndag – så vi håbede på at vejret var vores ven…

Søndag pakkede vi og spiste morgenmad (inkluderet i prisen). Det regnede fra morgenstunden, men klarede heldigvis op henad morgenen.
På cyklerne igen, og ud over stepperne. Det gik ret godt i dag, både cykelmæssigt og vejrmæssigt. Det gik op og ned som de andre dage, men i dag var der mere fladt område at cykle på, og fladt terræn er ingenting i forhold til de bakker vi har været udsat for tidligere.

Vi havde, belært af erfaringer, ringet i forvejen og lavet en aftale om at leje en lejlighed til 500,-. Vi var skeptiske – 500,- i Norge er ikke meget for en lejlighed. Men da vi kom frem blev vi modtaget af en meget snaksommelig nord-kvinde, som viste os en stor 3-værelses lejlighed som var vores for det aftalte beløb. Her er vaskemaskine og tv. Tv’et viste sig meget interessant, da der var EM finale her i aften – noget jeg, meget pinligt, havde glemt….

Vi brugte aftenen på at lave rejseplaner, drikke dyr rødvin (der findes ikke andet i Norge) og se fodbold.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>