Norway

Sen start

Etapen: Nordtun Overnatting Hostel – Aselibrua (en bro), 89km

Jeg havde egentligt planlagt at tage med en hurtigfærgedirekte til Bodø (og derfra videre til Lofoten) – så slap jeg for de sidste 120km til Body på cykel. Men jeg sov over mig 🙁 jeg var først oppe kl. 9 og det var for sent til hurtigbåden. Så måtte jeg vente på den alm bilfærge og så cyke til Bodø. Færgen gik først kl. 14.25, så det blev en sen start.
Jeg ventede på hostellet, og snakkede med nogen fra det meget flinke personale. Det var åbenbart en bibelskole om vinteren og hostel om sommeren. Bestemt et fedt sted at være.
Det var tørvejr – indtil jeg satte mig op på cyklen. Det har regnet lige siden og gør det stadig her kl. 21.30. Det er ikke sådan at det pisser ned – det regner bare lidt i hele tiden….:(

Jeg stødte på 3 unge tyskere der kørte samme retning som jeg. Sidste år cyklede de fra Tyskland til Rom, og i år var det så fra Oslo til Nordkap. De havde dog en noget højere marchhastighed som undertegnede (og ca 20år til deres fordel), så vi fulgtes ikke ad.

Der er kommet flere bakker som der har været indtil nu, og bakker/bjerge betyder at det er ret smukt (men også hårdt at cykle).
I morgen cykler jeg de sidste 40km til Bodø og tager færgen derfra til Lofoten, det er en 4 timers tur. Færgen går døgnet rundt, så det er svært at komme for sent!

Mad: Jeg køber normalt nogen små youghurter dagen før som jeg så tager med muesli på til morgenmad, frokost består af salami, ost og groft franskbrød (brød er de ret gode til heroppe, selvom de ikke spiser rugbrød) og aftensmad består af spaghetti og én af følgende: Bønner i tomatsovs, bov, ferske rejer, røget laks, tun i chili og derudover ketchup, hvor det passer (og det passer faktisk tilrigtigt meget :-))
En fordel ved at det ikke er varmt (læs: koldt), og der er ved gud ikke mange fordele ved det, er at maden kan holde sig frisk længe i cykeltaskerne.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>