Vietnam

DMZ

Vi havde lejet en bil, sammen med et tysk par, for at se DMZ eller “den demilitariserede zone” der eksisterede mellem Nord- og Sydvietnam før og under krigen. I turen var der en vietnamesisk krigsveteran der fortalte om hvad vi skulle se. Det viste sig at vores veteran havde kæmpet på Sydvietnams side sammen med amerikanerne, og var derfor på den tabende side. Han var 65 år gammel.
Lige lidt historie: Efter WWII endte Vietnam som et delt land, hvor den sydlige del var styret af en anti-kommunistisk katolik (Diem) og den nordlige del var styret af kommunistiske Ho Chi Minh.
Efter nogen år blev Diem mere og mere tyrannisk og mistede langsomt opbakning i befolkningen, godt hjulpet af Ho Chi Minh og Nordvietnam der gerne ville befri Sydvietnam til kommunismen. Det endte i at Nordvietnam gik ind i Sydvietnam med soldater.
USA var ikke vilde med at kommunisterne fik mere grund under fødderne, og gik derfor med i krigen på Sydvietnams side. Derfor Vietnamkrigen, sjovt nok kaldes den “Amerikanerkrigen” herovre.
Krigen foregik med mange parter. USA, Sydvietnam og andre anti-kommunister var på den ene side, den anden side bestod af Nordvietnam, Kina, Rusland og andre kommunistiske lande. Slagene foregik i Vietnam, Laos og Cambodia.
De største slag foregik omkring DMZ og derfor stammer de amerikanske film også herfra. Kendte navne som “Hamburger Hill”, “Khe Sanh” og “My Lai” stammer alle fra dette område.

Vi så:
Long Hung Church – en kirke der er bevaret med skudhuller mv. efter at Vietcong havde søgt tilflugt derinde og amerikanerne så nedkæmpede dem.
Con Thien Firebase – en artelleristilling hvor vores guide havde boet lidt tid
Truong Son National Cemetary – en kirkegård for NVA (nordvietnamesiske soldater)
Hien Luong Bridge – en bro der forbandt nord og syd.
Vinh Moc Tunnels – tunneler hvor lokale og vietkong konstruerede 2.8km tunneler de kunne leve i under amerikanske bombardementer.

Vi var nede at gå i Vinh Moc tunnelerne, og selvom det var klaustrofobisk var det fascinerende alligevel. Tunnelerne blev konstrueret i 3 lag hvor den dybeste lå omkring 20 meter under overfladen. Under krigen blev der født 17 børn nede i tunnelerne.

Vores guide virkede lettere bitter over amerikanerne. Under krigen havde han samlet sig en mindre formue (han fik en ganske hæderlig betaling af amerikanerne), da USA trak sig ud af krigen, blev vores guide sat til hårdt tvangsarbejde i 2-3 år, og alt hans ejendom blev taget fra ham. Han havde ernæret sig som cykeltaxi fører i mange år (ikke noget højstatus job) og det var først for 5 år siden han blev guide. Men det er vel sjældent at krigens tabere bliver rige…
Han fortalte at hans datter spurgte ham om hvorfor han var en dårlig mand, fodi han havde kæmpet med amerikanerne. Den kommunistiske propanganda maskine fungerer stadig!

Det var en ret spændende dag samlet…

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>