Thailand

Narathiwatt – Pattani

Dagens etape: Narathiwat – Pattani, 107 km., fladt, 4 sporet vej med motorcykel bane, næsten ingen trafik.

Jeg tror jeg er ude af monsunen (endeligt) det var i hvert fald tørvejr hele dagen og jeg skimtede noget blå himmel ude i horisonten…
Jeg kom først af sted kl. 8:30 i morges, jeg havde jo det fede hotelværelse med udsigt over floden og en god aircon (450 Baht ~ 65DKR), så jeg tog den på snooze en times tid ekstra. Det viser sig så at der er en times tidsforskel mellem Malaysia og Thailand (hvorfor der er nogen tidsforskel er et rigtigt godt spørgsmål når man kikker på geografien), så jeg var af sted allerede 7.30 alligevel.
Etapen i dag var rimelig anonym, men det at det ikke regner, gør det en tand federe at cykle.
Folk er ikke vant til turister hernede hverken på landet eller her i byen (halvstor by på ~50.000 sjæle). Jeg fandt en café der laver rigtig ’cafe latte’ (mælkeskummet smager ikke engang af langtidsholdbart mælk), jeg fik 3, og satte mig udenfor caféen i skyggen. Det passede med at skolebørnene fik fri på det tidspunkt (15.30 tiden), og det at der sad en ’Farang’ (udlænding) vakte stor morskab hos dem.
Der kan for resten være ca. 15 stk. 6-8 årige børn i en minibus på størrelse med en VW rugbrød 🙂
Der er ret meget militær i byen, og der var også mange kontrolposter på vejen hertil; jeg bør nok lige checke med udenrigsministeriets hjemmeside for at se om de advarer mod provinserne hernede i det sydlige Thailand (nu er jeg godt nok midt i det, men det skader jo ikke at checke alligevel)

2 comments to Narathiwatt – Pattani

  • Kenneth

    Du er ret god til at tage billeder af ting, der bevæger sig – det synes jeg ellers er ret svært…

  • admin

    Takker :)’Panning’ hedder det og det er ret sjovt 🙂 men det kræver lidt øvelse, og en del held…Der er 1 godt billede for hvert 10-15 billede…(for mig)

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>