Etapen: Hafnarfjordur (Hafnarfjörður) til Mosfellsbær, 47km.
Jeg startede ved en 10 tiden efter at have sovet godt, I hvert fald indtil klokken 4 (6 dansk tid), håber ikke det bliver ved… Det er jævnt koldt om natten heroppe, 7-8 grader, jeg kunne lige holde varmen i én sovepose uden langt undertøj. Jeg har dog heldigvis en extra, tynd, sovepose med og godt med langt undertøj.
Planen var at komme igennem Reykjavik i dag, og det lykkedes rimeligt. Det er pokkers besværligt at finde de veje man må køre på omkring storbyerne, specielt de storbyer der ikke er vant til cyklister. Det blev derfor en noget zig-zag´get rute jeg fandt. På et tidspunkt var jeg så heldig at falde over en cykelsti der gik ned omkring havnen ved vandet, det var lækkert.
Jeg blev i Reykjavik et par timer, det meste af tiden brugte jeg på en bar (wifi + strøm), sjovt nok havde bartenderen arbejdet på ”You’ll Never Walk Alone” i Kolding. Måske har jeg længere tid til at se byen på vejen hjem.
Jeg har fundet en campingplads der er ret primitiv, men det gør den ikke helt billig 1200ISK (76DKK) skal jeg betale for plads + toilet og håndvask.
Hej John.
Lige en hilsen her fra Fanø. Her er det bestemt heller ikke særlig varmt, dog højere temperaturer end 7-8 grader.
Glæder mig til at høre mere om din tur, og se dine billeder.
Fortsat rigtig god tur.
Mange hilsner fra
Helle
Hej Helle,
Rart at have dig med ombord igen 🙂
Hilsen
John