Iceland

7: Sol !!

Etapen: Arnarstapi – Olafsvik, 51km


 
En tysk mand kom forbi teltet for at låne gas, han var også cyklist, og da han så mit setup med for-bagagebæreren sagde han, at det kunne ikke holde. Han havde lidt grej med og hjalp mig med at få placeret bagagebæreren rigtigt. Han cykler tandem med sin datter rundt på Island, og vi mødtes gennem hele dagen. Vi camperer ved siden af hinanden i aften, og lavede mad sammen. Hyggeligt med lidt selskab.
 
Det har været rigtigt godt vejr i dag, sol hele dagen, så er det fedt at cykle. Der er nogen voldsomme klipper ned mod havet her og det giver nogen fine udsigter. Man kan se mågerne ligger på æg/unger på klippeafgrundene (de må godt nok være lavet af et specielt stof, de måger).
 
Hele dagen har jeg cyklet rundt om Snefellsjøkull som er en vulkan med en lille gletcher på toppen. Der var lige et øjeblik hvor man kunne se toppen, ellers er den indhyllet i skyerne.
 
I Olafsvik fik jeg købt et spændebånd til teltet (det sidste spændebånd han havde), og jeg har fået sat det på stangen til teltet. Nu håber jeg det holder.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>