Hua Sai – Nakhon Si Thammarat, 80km.
Jeg havde lige sagt til far igår (vi Skypede) at jeg ikke havde haft problemer med cyklen overhovedet; ikke engang en punktering! Jeg glemte at sige 7-9-13 eller banke under bordet, imorges var mit bagdæk ihvertfald fladt….
Nå, jeg fik skiftet slange (jeg kunne ikke finde hullet i slangen), og kom afsted. Vejen var, som altid, god. Men vejret drillede, det regnede fra kl. 11 af og indtil jeg nåede frem kl. 14. Fordelen ved regn er at det ikke er så varmt, og man kan cykle selv mellem 12 og 14 hvor det ellers er for varmt.
Nakhon Si Thammarat er hovedstad i en provins af samme navn. Den største seværdighed hernede er et af de vigtigste templer (’wát’ hedder de i Thailand). Ud over den er der ikke noget specielt at se. Der er dog en del vestlige expat’er der bor hernede, og det har givet grobund for en kaffebar og vestligt inspirerede restauranter. Det er ret fedt.
Når jeg er på vestlig inspireret restaurant hernede (indtil videre har jeg stødt på dem i Songkhla og her i Nakhon Si Thammarat) bruger jeg noget der ligner 300Baht mod 50Baht på en normal Thailandsk restaurant. Det lyder voldsomt dyrt men 300Baht er kun omkring 50DKR.
Jeg bor på Thai Hotel, som nok er det bedste jeg har boet på indtil videre, værelset koster 450Baht = 64DKR. Her er endda en piccolo der bærer ens bagage op på værelset…Det har jeg ikke prøvet før…
I morgen er en kort cykeldag (tak gud) kun 40 km (hvis guest house’en i Hat Sichon stadig eksisterer).
Jeg var på min første sightseing idag. Nakhon har et buddhistisk tempel der hedder “Wat Phra Mahathat Woramahawihaan”, prøv at sige det til en minibuschauffør….Apropos minibusser: hernede er det en pickup truck med et par træbænke bagpå, som man hopper på, og som så forhåbentligt kører én det rigtige sted hen…
Jeg kom derned og så templet (se billederne). Jeg faldt i snak med en thai, ‘Mam’, som er lærer på en folkeskole 20 km udenfor byen.
Hun fortalte at det faktisk var midt i monsunen hernede, men den sidste uge havde det bare været tørt 🙁
Lol, de der karaoke maskiner ligner noget, der er mindst 20 år gammelt 😮
Du er sikker på, at det ikke bare var en, der var stiv, der fortalte dig navnet på det tempel der?? Tror ikke jeg ville være i stand til at udtale det uden at brække tungen tre steder…
Heh, det er åbenbart vældigt populært det der karaoke. Alle de indkøbscentre jeg har været inde i har dem 🙂
Jeg prøvede at fsige navnet på templet til minibus chaufføren, men den det gik ikke første gang. Jeg blev nødt til at spørge i hotel receptionen for at få den rigtige udtale 🙂 men så virkede det også!!