Thailand

Nakhon Si Thammarat – Sichon

Etapen: Nakhon Si Thammarat – Sichon, 75km.

Jeg troede egentligt at jeg skulle have været ud på en kort 40 kms tur i dag, men for en gangs skyld er der sneget sig en lille fejl ind på den hjemmeside jeg bruger til inspiration (Mr. Pumpy – www.mrpumpy.net). Der var 75 km, og ikke 40 km som han skriver. Det gør dog ikke noget, det betyder bare at morgendagens etape også kun bliver 70 km.

Jeg tror at folk er ved at være lidt mere vant til turister, der er i hvert fald ikke så mange som før der råber ”Hello” efter mig; nogen gange går der flere km hvor der ikke er nogen der hilser 🙂

Vejret var fint i dag, og det hele kørte som det skulle, så jeg var fremme allerede ved 14 tiden. Jeg fandt et resort som jeg checkede ind på. Det er det hidtil dyreste sted jeg har boet, jeg skal give 1200Baht pr. nat (170DKR), og det er endda med en 40% udenfor-sæson-discount. Sichon er ikke nævnt i min guide-bog, så jeg ved faktisk ikke om der er andre overnatningsmuligheder her i byen. Nå, det er ikke det der kommer til at ruinere mig (der er for resten morgenmad inkluderet i prisen).

Jeg har en lille bungalow (med aircon, satelit tv, varmt vand og badekar) for mig selv (jeg tror faktisk jeg har hele resortet for mig selv :)), og det lyder jo fremragende, og det er det faktisk også. Men der er dog en ting der irriterer mig lidt, og det er sådan generelt for alt hernede: Når et resort først er lavet bliver det ikke vedligeholdt, der bliver kun udført de allermest nødvendige reparationer, der skal laves for at det fungerer. Det resort jeg bor på nu er måske 10 år gammelt. Cirka halvdelen af lys armaturerne i min bungalow fungerer, aircon’en fungerer, men der er en klap der bliver holdt oppe af 2 papirservietter, brusehovedet er så kalket til at der kun er 2 stråler og når man trækker ud i toilettet skal man lige lette på låget bagefter, for at få vandet til at holde op med at løbe.
Det er småting der er i vejen, men der skulle så lidt til at fixe dem, at det er irriterende at de ikke bliver fixet..
En mulig grund til forfaldet er muligvis at turisterhvervet er ramt af lavkonjunkturen i denne tid….

Myggene havde en fest på mig i går, mine arme og mine ben og selv min mave, ligner noget fra ’Elefantmanden’. Jeg havde ellers sprayet mig med DEET (et kræftfremkaldende anti-mygge middel, der fungerer; vist også det eneste der rigtigt fungerer), men jeg regnede ikke med at de bidske s…… kunne stikke igennem mine bukser og min t-shirt. Det viste sig dog, at det kunne de fint! De kunne endda stikke gennem bukser + underbukser.
I det mindste var det aften-myggene der stak; det er malaria myggene der huserer om aftenen (og jeg tager malaria medicin). Om dagen stikker myggene der kan overføre ’Dengue Feber’, og det er en ubehagelig sygdom der ikke kan kureres eller forebygges med medicin, det er dog sjældent man dør af ’Dengue Feber’.

Jeg har været ude at svømme for første gang på denne tur, og det var lækkert! Jeg fik også afprøvet mine nye badebukser, hvilket også var fint.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>