Iceland

33: Ud og hjem igen

Etapen: Kirkjubæjarklauster (Bus) Jökulsárlón (Cykel) Kirkjubæjarklauster, 125km

Min planlagte rest af rejsen (indtil flyet hjem den 13. aug) er planlagt til at foregå hernede sydpå. Jeg tager bussen til Jökulsárlón i dag, og tager derefter etaper indtil jeg rammer Keflavik (den internationale lufthavn), forhåbentligt, omkring den 12. aug.

Bussen gik først fra Kirkjubæjarklauster (hvor jeg overnattede) klokken 13:10, så jeg nød at ligge i soveposen og vente på at der blev plads i køkkenet. Omkring kl. 10 er de fleste andre campister taget videre, og så har jeg det hele for mig selv. Dejligt.

Jeg var ved bussen i god tid, igen. Jeg har altid en frygt for at der er for mange andre cyklister der skal med, og at der så ikke er plads til min cykel (max 3 cykler normalt), og først til mølle…. men igen i dag, var der ikke andre cyklister end mig der skulle med.
Jeg ankom til Jökulsárlón omkring klokken 15 og nød at jeg ikke havde travlt – Fra nu af skal jeg ikke med andre (planlagte) busser på turen, så jeg er ikke afhængig af nogen tidsplaner, kun af mig selv og min formåen (og Islands klima, forståes).

Jökulsárlón er en sø, hvor nogen af gletcherfingrene fra Vatnajökull kælver i. Det gør at der flyder isbjerge/isflager rundt i søen, og videre derfra ud i havet (søen ligger i forbindelse med havet). Det virker ret syrrealistisk når man står og kikker på store isflager i vandet det her om sommeren. Som før skrevet, er Vatnajökull Europas største gletcher.

Jeg skal med Hovedvej 1 det meste af vejen tilbage mod lufthavnen, og valgte derfor først at sætte fødderne på pedalerne, ved en 17 tiden (teorien er at der er mindre trafik, jo senere jeg kører). Vejret havde været godt indtil nu (ved Vatnajökull), men efter 20km begyndte det at regne, bare ganske lidt, men jeg blev våd alligevel. Da jeg havde friske ben efter en hviledag i bussen, tænkte jeg at jeg ville cykle hele vejen tilbage til Kirkjubæjarklauster, da jeg vidste der var tørremuligheder til tøjet der.
Det holdt hårdt, men efter et pitstop med burger og øl ved et truckstop (turiststop her om sommeren), klarede jeg mig i mål til kl. 23.30.

Turen fra Jökulsárlón til Kirkjubæjarklauster var flad som en pandekage. De første 90km var, over hvad der lignede, en ørken med det sorte lava sand de har heroppe. Det var bare kvadratkilometer efter kvadratkilometer af sand. Jeg tror det er afvandingsområde fra Vatnajökull. Jeg kom forbi et monument over en bro der var blevet skyllet væk i 2010, da en vulkan gik i udbrud, under Vatnajökull, og frigav en masse vand.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>