25. Hasta la vista, Chile; Hola, Argentina!

Etape: Villa O’Higgins – El Chalten, 71km

Det blev den længste dag indtil videre. Jeg startede kl. 7 fra B&B og cyklede de 8km ned til havnen, en båd sejlede så mig og andre cyklister og vandrere til den sydlige ende af søen. Herfra var der så 20km til næste havn, hvor vi skulle være kl. 5:30 senest. Efter 1km af passagen kom vi til Chiles grænse og vi fik vores farvel stempel i passet. De næste 13km var OK; dårlig grusvej, men vej var det alligevel. Da vi kom til den fysiske grænse til Argentina, stoppede vejen pludseligt, og der var kun en halvringe sti resten af vejen. De sidste 6 km gik jeg og slæbte cyklen over den ene å efter den anden. Det var megahårdt.

Jeg nåede dog heldigvis deadline 17:30, hvor sidste båd afgik. Der var nogen, et canadisk par, som ikke nåede det. Men det er muligt at campere på øen, så de har ikke lidt nogen nød, jeg havde også selv ekstra mad med i det tilfælde jeg ikke ville nå færgen.
Nede ved havnen, efter strabadserne, fik jeg, efter et granskende blik af en argentinsk betjent, mit ’Velkommen til Argentina’ stempel i passet.
Efter 1 times sejlads mere, over endnu en sø, var der nu 40km dårlig grusvej til El Chalten, som er den nærmeste større by. Jeg har ingen argentinske penge, så jeg skulle til El Chalten for at finde en hæveautomat. Jeg trillede in i El Chalten, i det sidste lys kl 21. Jeg spurgte værtinden på campingpladsen, hvor jeg bor, om jeg måtte vente med at betale til i morgen, og det var fint sagde hun (tror jeg, mit spansk er tæt på ikke eksisterende) – de er generelt meget tillidsfulde hernede.

Ved første syn er El Chalten helt anderledes end nogen af de byer jeg har set i Chile. Der er simpelthen fede barer over alt her. Jeg har længe kikket efter et sted at få en øl om aftenen, men jeg fandt det aldrig i Chile. Her ligger barerne side om side. Ærgerligt at jeg kun skal overnatte her i nat.