Donau

3. Vinlandet

Etape: Au an der Donau – Arnsdorf, 110km

Det var endnu en varm dag; Det tror jeg aldrig man bliver vant til. Man går rundt og sveder hele tiden. Solcremen, jeg smører på, svedes bare ud og drypper af. I morgen skulle det heldigvis blive køligere…

Jeg fortsatte ned af Donau og er nu kommet til et vindistrikt. Der er vinranker over det hele. Vinene vokser ofte op ad bjergene, som er laver i terrasser som ris marker i Asien. Jeg ved ikke om østrigsk vin er kommet sig helt over “kølevæske skandalen” i 1985 (‘nogle’ østrigske vinbønder blandede kølevæske i vinen for at gøre den sødere – og kølevæske dør man af), jeg synes det er sjældent man hører om østrigsk vin.

Jeg kommer forbi en masse små byer der ligger med bjergene på den ene side og Donau på den anden, ofte har de bare 30 – 50 huse og en kirke. Alt omkring bygningerne er i fineste stand, jeg ved ikke om det er fordi det er de rige der har råd til at bo her ud til Donau, eller om østrigerne bare generelt gør meget ud af deres huse.

Jeg tog et langt stræk i dag, så tror jeg at jeg kan ramme Wien i morgen, og måske blive der et par dage. Rettere sagt; jeg skal ramme Wien i morgen, da jeg har reserveret hotel i 2 dage.

Jeg tog et par billeder af de skilte der hjælper mig med at finde vej. Der står ‘6’ i noget der ligner EU stjernerne. Det kommer fra “Eurovelo 6”, og jeg ved reelt ikke om det har noget at gøre med EU (Eurovelo 6 går gennem Schweiz, som ikke er i EU). Men Eurovelo ruterne dækker hele Europa (dog mest i EU landene), og mange af ruterne ser ret spændende ud.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>