Thailand-2022

10. Tæt på Burma

Etapen: I-in Resort – Ranong, 99km – 648 højdemeter

Jeg skulle tage anden halvdel af turen til Ranong, og efter successen i går, var jeg optimistisk. Det var lidt kedeligt at sætte GPSen til; “fortsæt ligeud i 65km og drej til venstre” – nå men så farer man jo ikke vild.

På vejen købte jeg en hel ananas ved en vejbod, og bad om at få den skåret ud. Det er vist en del af servicen at de gør det – det virkede i hvert fald ikke som om de synes det var et underligt ønske. Jeg kom af med 3 DKK for ananas og udskæring.

Jeg så 3 europæiske tour-cyklister cykle forbi mig i dag (så nu har jeg set 4 tour cyklister). Jeg havde sat mig til rette i et busskur og slappede af, da de cyklede i modsat retning af hvad jeg skulle. De så mig slet ikke, de sad alle tre og kikkede ned i jorden. Jeg råbte endda til dem, men de ænsede det ikke. Jeg tror ikke de syntes det var særligt sjovt at cykle i Thailand…

Jeg var i den grad baldret da jeg kom frem til Ranong. Selvom hotellet var dyrere som forventet, tog jeg det – jeg kunne ikke overskue at cykle videre (Det er også et rigtigt fint hotel). Efter en hurtig aftensmad er jeg nu tilbage på værelset og glæder mig til – ikke – at cykle i morgen 🙂

2 comments to 10. Tæt på Burma

  • MP

    Vi brugte meget (måske for meget) at købe pandekager med Nutella ved de små boder ud til vejen. Uha, de var gode 🙂

    • admin

      Dem prøvede jeg slet ikke! Det var da en fejl. Jeg vil prøve at se om de ikke er i et af de andre turistområder jeg kommer igennem!

Leave a Reply to MP Cancel reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>