Thailand

Hat Kata

‘Hat’ = ‘strand’ => ‘Hat Kata’ = ‘Kata strand’

Jeg nød at jeg ikke skulle noget; stod sent op, spiste på ’hotellet’ og lagde mig ned til poolen. Jeg var faktisk først ude af hotel området kl.16….
Stranden hernede er flot, men ikke meget anderledes end andre strande; masser af sand og vand. Jeg er ikke imponeret (jo lidt 🙂 den vender dog i det mindste mod vest så man kan se nogen solnedgange.

Der er ret mange skandinaver hernede. Hvis man taler dansk hernede tror jeg 50% af folkene forstår hvad man siger (ja, også thaierne; de er gode til at tilpasse sig; se eventuelt billedet).

Jeg har dog ikke prøvet at gøre mig forståelig på ‘skandinavisk’; ingen grund til at risikere at få en suppe i stedet for steak bare for at bevise noget som egentligt er ret ligegyldigt!
Jeg har fået købt mig en taske til min lille laptop (der er ikke så meget at lave hernede, så jeg har ‘puteren med overalt). Hvis tasken havde haft flæser ville den have passet godt ind i slut tresserne. Det har den dog ikke, men den var så også ret billig…
Der er en underlig blanding af go-go barer og familie restauranter hernede. Jeg bliver sgu lidt nervøs af at gå hen til (og fra) min stam restaurant (den med WIFI ;)) da jeg skal forbi ~20 gogo barer. I hver bar står 3-4 piger og keder sig (de har sikkert mere at lave senere på aftenen). De spotter så en vesterlænding, mand (mig), og ser at der ikke er nogen kvinde i nærheden, og så gælder det selvfølgelig om at få manden ind på baren. Jeg ved ikke hvad der sker hvis man kommer derind, men jeg har mine anelser. Nogen barer gider ikke at danse om grøden og lægger ligesom i navnet hvad man kan forvente (mere billede).

Mor og far skulle komme i morgen så det bliver ret spændende!

4 comments to Hat Kata

  • Margit

    Hej John

    En lille hilsen her fra det kolde nord. Vi havde en rigtig hyggelig aften den 27, men vi glæder os da til at du er med igen til næste år. Da har mor Kaja lovet at lægge hus til. Jeg synes der er gået lidt stilstand i dit skriveri!!!Er du kommet til Bangkok??
    Håber i får et rigtigt godt nytår under de varme himmelstrøg.

    Knus Margit

  • admin

    Margit: Lyder godt med julefrokosten 🙂 Jo, der er gået lidt stilstand i skriveriet. Når man er 3 er der ikke helt så meget tid til at skrive blog (det tager alligevel længere tid som jeg egentligt selv regnede med). Men vi har også været på nogen øer hvor der ikke er sket forfærdeligt meget 🙂

  • Helle

    Hej John, Anny og Arne.

    Lige en lille hilsen til jer alle. -Vi ønsker jer et rigtigt godt nytår med tak for det gamle. Her har influenzaen været på spil, men håber på en god aften alligevel. Fortsat god rejse.

    Kh
    Preben og Helle

  • admin

    hej Preben og Helle.
    Mange tak for nytårshilsenen og i lige måde. Anny og Arne er efterhånden vant til at kikke med over skuldrenen når jeg checker kommentarer, så de ser alle hilsenerne på første række.
    Håer i er ovre influenzaen! Anny lider lidt under noget betændelse, men det er noget hun har prøvet før og ved hvordan man skal håndtere.
    Hilsen
    Fam. Nielsen

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>