Thailand

Sammen med de andre danskere

Etapen: Phuket Town – Kata Beach på øen Phuket, 30 km, kraftigt bakket.

Jeg checkede lige cyklen i morges, og det viste sig at skiven i skivebremsen bagpå, gik imod bremseklodserne, så cyklen bremsede hele tiden, måske det er det der ødelagde min statistik i går? Nå, det er ikke første gang jeg er træt af mine skivebremser 😐

En lille kort etape, tænkte jeg, men jeg havde ikke lige taget bjergene (store bakker, i hvert fald) hernede med i betragtning. Jeg var af cyklen flere gange for at trække den op, fordi det var for stejl. Det er ellers første gang på denne tur.

Jeg ville checke flere strande (og byer omkring strandene) for at finde et sted at fejre jul med mor og far, og den første by/strand jeg kom forbi var Patong.
Det virker som Thailands svar på Ibiza, og jeg er ret sikker på at mor og far ikke ville bryde sig om det, så jeg tog videre…Næste strand var Hat Karon, men den opdagede jeg slet ikke før jeg var igennem, sidste strand var så Kata, og her fandt jeg et rimeligt sted at bo. Kata virker lidt som De Kanariske Øer, masser af hoteller/bungalows, og lidt strand nede ved vandet. Ikke ligefrem et ø-paradis, men der er mange turister, så der må da være lidt julestemning…

Der er danske flag overalt hernede, jeg tror især det er turister fra skandinavien der kommer herned…

6 comments to Sammen med de andre danskere

  • Kenneth

    Hey, hvor er højdeprofilen nu henne, når du endeligt møder en bjergetape? 😉 Jeg formoder den begrænsede posting aktivitet de seneste dage skyldes, at dine forældre er nået frem – du må hilse, håber I får en god jul dernede/ovre 🙂

  • Kenneth

    Hov, hører lige i min øresnegl, at jeg også skal ønske god jul og godt nytår fra Xinyi 🙂

  • Margit

    Hej John

    Rigtig glædelig jul til dig og din familie. Jeg håber i får en rigtig hyggelig dag i varmen! Her har vi hvid jul, det er skønt. Sidst vi havde det var i 1995 har jeg ladet mig fortælle.

    Knus Margit

  • Susanne og Claus

    Hej John og familie.
    I ønskes en glædelig jul i det varme. Her er anden stegt og grisen på vej i ovnen. Glæder os til at høre mere om oplevelserne på den anden side af jorden.
    Hils omkring.

  • Allan Johannessen

    Hej John

    Glædelig jul. Håber du har holdt en god juleaften sammen med dine forældre.
    Danmark har været dækket af sne en lille uges tid nu, så det blev en hvid jul i år til stor glæde for Jonas.
    Du må da efterhånden være i topform med de mange kilometer i benene.
    Fortsat god tur, og hils dine forældre. Hvor skal du fejre nytår ?

    MVH

    Allan

  • admin

    Mange tak for julehilsnerne og i lige måde 🙂

    kenneth: Ja højdeprofilen mangler 😐 jeg glemte at tænde for gps’en, det er den der hjælper mig til at lave profilerne (profilen før var også lidt et proof-of-concept :~)
    Margit, Susanne og Claus + børn, Allan: Jeg skal huske at hilse de gamle 🙂 Jeg skriver nok lidt om julen mm. Men det var en meget anderledes jul hernede 🙂

    Allan: Jeg tror Nytår bliver i Bangkok. Vi skal have noget visum mm. lavet til Myanmar/Burma, og det skal vist foregå i Bangkok….

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>