Godt nytår fra Bangkok!

Vi havde busbilletter til Bangkok (afg. kl:8 ank. kl:6 næste morgen. Urgh!). Grunden til den extra lange transport tid er min cykel. De er slet ikke vant til cykler hernede! Hende der solgte os billetterne ‘jokede’ lidt med at vi burde sælge cyklen hernede (og dog, set i bakspejlet tror måske ikke rigtigt hun jokede…).

Da vi skulle på bussen med cyklen var buschaufføren pisse sur over at jeg skulle have cyklen med, jeg var seriøst bange for ikke at komme med bussen. Han (chaufføren) så rigtigt vred ud (ikke noget godt tegn når man har med Thai’er at gøre; de taber ansigt ved at vise vrede, og gør det normalt først lige før de går til korporlige argumenter – eller det har jeg ihvertfald ladet mig fortælle).  Nå; han så vred ud og pegede på hans lille bagagerum i bussen og derefter på min cykel og så tilbage igen (bussen var fuld med turister; og bagagerummet med rygsække).
Tilsidst blev cyklen (minus hjul) placeret lige midt i en gruppe turister, der sad omkring et stort rundt bord og følte sig heldige over at de havde fået de gode pladser – det syntes de ikke efter at alt deres benplads var blevet overtaget af en (mildest talt) ikke særligt ren cykel….Jeg undskyldte mange gange og skyndte mig op på den plads mor havde taget til mig.
Alt ialt ikke en situation jeg har lyst til at opleve igen (jeg bliver så pokkers pinligt berørt). Jeg tvivler kraftigt på at jeg vil tage bussen igen, men det er jo heller ikke idéen med turen!

Vi kom frem til Bangkok, og blev læsset af tæt på Khaosan Road (backpacker område kendt fra ‘The Beach’ – filmen). Der var 10-12 km ned til vores hotel (‘Jysk Rejsebureau’ har et guesthouse hernede, der er ret godt). Vi opgav at finde en taxi der kunne tage cyklen med, og jeg cyklede så derned mens mor og far fik al bagagen med en taxi.

Efter ca. 20 km cykling (ja, behøves jeg forklare?! det er sådan en slags omvendt ‘Pulp Fiction’ >>The Wolf (‘Pulp Fiction’): That’s thirty minutes away. I’ll be there in ten.<<) mødtes jeg med mor og far på Jysk Rejsebureaus (‘New Road Guesthouse’), og vi fik nogen ret gode værelser…

Efter check-in skyndte vi os hen til den burmesiske ambassade (hører jeg nogen sige at det hedder Myanmar nu? Det gør det også officielt, men det er militær regimet der har givet Burma navnet Myanmar, så spørgsmålet er hvor folkeligt funderet det navn nu også er…). her fik vi lavet visa gældende til Burma i en måned. Bagefter fik vi bestilt flybilletter til Burma gennem en meget snaksommelig exburmeser. Vi tager til Burma den 3. jan. om morgenen og kommer tilbage den 25. jan.

Nytårsaften

Vi tog den lette udvej og bestilte nytårfrokosten på hotellet (1000Baht = 160DKR = ret dyrt, men let). Det gik såmænd også OK, men jeg følte lidt at jeg kunne være forælder til halvdelen af deltagerne og at den anden halvdel kunne være mine forældre (nogen af dem var endda mine forældre :)). Nå, men øllene var billige, og vi fik den første isdessert jeg har oplevet i de 1.75 måned jeg har været afsted.
Åbenbart fyrer Tahi’ere ikke fyrværkeri af. Kl. 24 tartede fyrværkeriet, og det var KUN fyrværkeri sponsoreret af de 3 største hoteller her i Bangkok. Jeg så ingen raketter eller andet fyrværkeri, som ikke kom fra hotellernes fyrværkerimestre. Noget helt andet var at de også kunne deres fag; hotellernes fyrværkerimestre. Det var et ret imponerende fyrværkeri.

Nytårsdag

Der var ikke skihop fra Garmisch-Partenkirchen i tv iår, men jeg overlevede. Faktisk var jeg allerede oppe kl. 10. Mor og far var tidligere oppe, de var de rene afholdsfolk igår (mor har lidt problemer med lidt blærebetændelse; og far sympatiserede).

Vi tog op til en cykelhandler jeg havde fundet på internettet; min cykel kunne godt bruge en kærlig hånd med færre end 10 tommelfingre (mine hænder er vældigt kærlige, men det der med tommelfingrene…). Desværre var der lukket indtil den 7. jan. så jeg må vente med de kærlige hænder uden tommelfingre til vi kommer tilbage fra Burma. Cyklen kan heldigvis blive stående her på hotellet.

Jeg har truet med at ville se Avatar (James Cameron’s nyste film), og ville  lige forbi den bio jeg havde fundet på internettet. Forældrene var friske på at gå med og da vi endeligt fandt biografen var de da heller ikke så svære at overtale til at gå med ind at se filmen hvis jeg gad at stå i den 100m kø der var der (mor tilbød godt nok at stå i køen, men det kunne jeg dog ikke med god samvittighed tage imod).
Jeg fik billetter til Avatar imorgen kl.11 i en, hold fast; IMAX biograf i 3D og det er digitalt. Jeg håber én af de ting betyder at filmen ikke er synkroniseret til thailandsk.