Burma

Store templer

Vi gik hen for at se et buddhistisk tempel om morgenen.

Selve hovedtemplet ligner en stor hat. Den er forgyldt med bladguld (i et land hvor 1/3 af indbyggerne lever for under 1US$ om dagen) og langt mere vedligeholdt som husene hernede. Rundt om templet ligger en masse små templer hvor man kan tilbede Buddha. Buddha altid er åbenbart altid glad!
I nyere tid (80’erne vil være et godt bud) har munkene placeret smarte løbe lys rundt om hovederne på buddhaerne, og det giver et ret kikset look til de ellers så værdige buddhaer.

Der er ikke mange turister herinde selv om det er den største turistattraktion i Yangoon. Faktisk ser man ikke mange hvide mennesker i byen, og det på trods af at det er højsæson, og mange af hotellerne er fyldt op.
Efter tempel besøget gik vi hen for at købe en tog billet til Mandalay til i morgen tidligt. Vi skal af sted allerede kl. 6 (om morgenen :() og det er det sene tog….
Jeg var på internettet sådan lige kort, og fandt ud af at mor og far ikke kunne checke deres Yahoo Mail konto. Der stod simpelthen at der var spæret for denne service. Man tænker ved sig selv at det kunne være militærdiktaturet der spøger i kulissen, men det kan selvfølgelig også være Yahoo Mail der er nede eller noget…Ved internet computerne hænger et skilt hvorpå der er en henstilling til folk om ikke at søge/gå ind på politiske hjemmesider eller fora. DET er til gengæld militærdiktaturet der spøger der..

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>