2010-01-08 (onsdag)
Jeg var frisk fra morgenstunden, langt bedre som i går, og var klar på en dag som eventyrer. Eventyret bestod af en tur i Mandalay Palace om formiddagen (Kongeslottet her i Mandalay. Kongerækken består kun af 2 konger her i Mandalay så det er lidt povert), og så en tur på Mandalay Hill om eftermiddagen. Vi nåede dog også lige en tur i stormagasin i mellemtiden.
Mandalay Hill er et udsigtspunkt med religiøst betydning (hvad der ikke har religiøst betydning i dette land er ikke værd at kende). Mandalay Hill er specielt kendt for solnedgangene over Mandalay, og der var også rigtigt mange turister deroppe.
Munkene tager også op til Mandaly Hill til solnedgang, men det er mest fordi der er turister. De bruger turisterne til at træne deres engelsk og måske også lidt til at ’sponsorere’ deres engelsk undervisning i skolen. Der var også en munk der koblede sig på mig. Det var dog sjovt, for mens han trænede engelsk, kunne jeg spørge ham om munke ting. Jeg sponsorerede også lige hans fremtidige engelskundervisning med 2 US$ (det var dog ikke noget han spurgte om).
For at det ikke skal være løgn fik jeg hovedpine i løbet af dagen og den blev værre og værre og sluttede om aftenen (under vort daglige spil Vist; 3-mands Vist: Det er et kort spil som info til københavnerne :)), med at jeg blev supersnottet. Jeg frygtede det værste for de kommende dage…
2010-01-09 (torsdag)
Jeg var frisk fra morgenstunden. Det lyder som en kopi af tidligere dag, men passede faktisk også denne dag, jeg håbede så på at det havde bidt sig fast denne gang 🙂
Vi lejede en chauffør til at tage os til attraktionerne i Mandalay. Det kostede 30US$ for den hele dagen (chauffør + bil). Han klarede så alt med at finde ud af hvor vi skulle hen.
Vi nåede: Et marmor stenhuggeri hvor de lavede marmor statuer (næsten kun af Buddha). En sølv smedje; meget fint håndværk. Et sted de lavede bladguld til at beklæde deres templer med. Et væveri; mor væver i DK, og en masse templer (mor og far droppede de sidste templer; de er vist ved at blive lidt trætte af Buddha).
Kronen på værket var Amarapura hvor vi så verdens længste teaktræs bro i solnedgangen. Jeg gik amok med kameraet og tog over 700 billeder gennem dagen (de er IKKE allesammen lagt op).
Vi spiste på vegetar restauranten igen. Maden er fremragende, selv om der ikke er kød i den. De har ikke øl; det trækker ned.
Vi skal af sted med færge fra Mandalay til Bagan i morgen (igen er det tidligt!) kl. 05.30 fra havnen, så vi gik i seng i rimelig tid.
Penge ver. 2
Pengeveksling har jeg skrevet om her før, men jeg glemte at nævne hvor krakilske folk hernede er med hvordan de penge vi veksler ser ud. De amerikanske dollar sedler skal være hele (et lille hjørne der er knækket af diskvalificerer sedlen) og de må ikke have mærker efter at have været bøjet. Faktisk skal man sørge for at have spritnye sedler med, og faktisk giver større sedler en bedre kurs som små sedler (1*100$ giver bedre kurs som 2*50$) så store nye sedler må være parolen.
Det uheldige er; hvis pengevekselererne ikke vil tage imod dine dollars så er du på den. Der er ingen steder du kan hæve fra eller få overført penge til. Så; sørg for at have nok penge med og sørg for at sedlerne er nye, rene og ikke bøjede.
Fotos
Der er så meget at tage fotos af hernede så jeg tager langt flere billeder her i Burma som jeg tog i Thailand eller Malaysia. Jeg ved ikke rigtigt hvad det er men det er ligesom farverne bare er bedre her i Burma. Måske har det noget at gøre med at folk går mere traditionelt klædt og der er mere farve på deres tøj.
Jeg er stadig ikke god til at tage billeder af mennesker, men folk her er (normalt) glade for at folk gider fotografere dem, så det er normalt ikke noget problem at få lov til at fotografere.
Jeg håber folk vil bære lidt over med mig; der ryger mange billeder op på bloggen (ja, altså når internet forbindelsen er der…), men jeg synes ikke rigtigt jeg kan skære mere 😉
Leave a Reply