Etapen: Phitsanoluk-Sukhothai, 65km
Jeg var lidt nervøs mht helbredet i dag efter min hovedpine i går, men ud over at være lidt tung i hovedet, var alt som det skulle være.
Jeg mødte 2 andre cyklister på vejen i dag, de var et belgisk par som havde været af sted i ½ år. De havde lige været i Burma, og havde cyklet rundt deroppe. De var ikke begejstrede for at cykle i Burma, der var altid problemer med politi-kontroller. De var heller ikke videre imponerede over vejene i Burma, selvom de ikke havde taget turen fra Lake Inle til Yangoon (som var en af de værste veje jeg har været på, for mit vedkommende dog kun i bus).
Vi fulgtes et par km men skiltes så; konen var ved at få hedeslag (aha, det er ikke kun mig det sker for!) og de blev nødt til at holde pause (de brugte ikke hatte nogen af dem, tsk tsk. Jeg har kun cyklet én dag uden hat og det gav mig solstik).
Sukhothai; endnu en gammel kongeby. Styrede landet (dengang: Siam) og havde sin storhedstid fra midt 1200 tallet til slutningen af 1300 tallet.
Jeg bor i det nye Sukhotai (12km fra den gamle by) og har skippet ruin kigningen. Jeg synes ikke ruiner og templer er så interessante igen.
Leave a Reply