Thailand

Uttaradit

Etapen: Sukhotai-Uttaradit, 103km

Jeg tror at jeg er ved at komme i form igen, ihvertfald havde jeg det langt bedre på turen i dag som de tidligere dage; jeg tror måske bare det tager 2-3 dage at komme i omdrejninger igen efter de har 5 uger væk fra cyklen.

Jeg ankom tidligt til Uttaradit, og det var faktisk planlagt sådan. Jeg følger en anden gut som har kørt samme vej (senest for 210 år siden) og han fandt ikke noget hotel her i byen, og jeg ville så være sikker på at jeg havde god tid til at kigge efter et hotel når jeg ankom.

Det tog da også ret lang tid før jeg fandt det hotel jeg bor på. Jeg spurgte de lokale, og til sidst var der en der forstod mit ’hotel’ og ledte mig på vej.
Hotellet er billigt, faktisk tangerer det det billigste jeg boede på i Malaysia, med sine 25 kr (det er måske en anelse dyrere), men her er bad og toilet på værelset, og der er varmt vand! Der er dog ikke særligt rent….

Uttaradit har ikke mange vestlige turister! Jeg gik rundt i 2 timer i byen og så ingen, hvad værre er; Uttaradit har åbenbart heller ingen restauranter! Jeg fandt i hvert fald ingen på min tur. De har derimod en masse fortovsrestauranter. Mange siger at fortovsrestauranterne er bedre end de alm. restauranter (der hvor man sidder indendørs), men jeg har nu min tvivl.
Jeg fandt en af de hersens fortovsrestauranter hvor man kunne sidde ved et lille bord og bestilte hvad hun nu end havde (de har normalt kun én ret). Det var en slags ris-suppe med kødboller i. Hun spurgte om der skulle æg i, og jeg sagde ja (alt for at få noget mættende i den suppe). Vups, så havde hun slået et råt æg ud i min suppe (jeg forventede et kogt!). Jeg spiste det dog og betalte de 3DKR det kostede, og så håber jeg at ægget ikke havde salmonella.
Det er en af grundene til at jeg bedre kan lide restauranter…

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>