Thailand

Chiang Mai: Check!


Etapen: Lampang – Chiang Mai, 104km

Jeg havde frygtet etapen idag idet sidste etape i samme landskab (Uttaradit-Lampang) var ved at tage livet af mig 😐 Men det viste sig at der ikke var noget at frygte; ruten var rimelig let at komme igennem. Lige for en ordens skyld kommer der også lige en højdeprofil for i dag 🙂

Jeg ankom til Chiang Mai ved en 14.30 tiden og må indrømme at selv om jeg elsker thailandsk mad, så kikkede jeg efter ‘den gyldne måge’ (McDonalds, for de uindviede) på vej ind i byen. Hvor utroligt det end er så fandt jeg faktisk én (jeg tror endda det er den eneste i byen; hvor heldig har man lov at være?!).

Jeg cyklede lidt rundt efter et værelse, første prioritet var fuldt booket, men anden prioritet havde et værelse. Jeg regner med at være her noget tid (‘noget tid’ er sådan lidt udefineret, men måske 4-5 dage?), så jeg blev glædeligt overrasket over at se hvor pænt og rent værelset er, der er endda varmt bad og WIFI på værelset. Hele herligheden koster 250 baht (42DKR), hvilket er ret billigt i forhold til resten af de steder jeg har været i Thailand.

Chiang Mai har officielt 150.000 indbyggere (men med forstæder, som den er vokset sammen med, er det vist nærmere 1 mio) og er Thailands 2. vigtigste turist-by. Byen har mange af de samme bekvemmeligheder for turisten som Bangkok bla. special butikker (gode cykel butikker), biografer, restauranter og natteliv. Der er da også rigtig mange fastboende faranger (europæere) heroppe, faktisk ser man europæisk udseende folk over det hele heroppe.

Chiang Mai har hele tiden været mit vigtigste delmål. Hvis jeg ikke nåede Chiang Mai, var jeg ikke tilfreds! Men nu har jeg nået målet (selvom jeg snød lidt ved at tage bussen fra Phuket til Bangkok), og skal finde ud af hvad jeg skal videre. Jeg er næsten sikker på at det skal være Laos, spørgsmålet er bare; hvordan? klik snart ind igen for at følge den spændende udvikling!… 🙂

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>