Thailand

Sidste stop i Thailand

Etapen: Phaya Meng Rai – Chiang Khong, 66km

Et fladt stykke igen i dag; det giver jo slet ingen motion! (7-9-13; jeg er bange for at der snart kommer bakker/bjerge nok :))
Jeg er kommet til sidste stop i Thailand og har fundet et rigtigt dejligt værelse med en altan der vender ud mod Mekong floden og Laos. Jeg bliver her en ekstra nat og dag, da jeg lige vil slappe lidt af i internet land før jeg krydser grænsen til internet u-land (Laos)(jeg har også noget tøj der skal vaskes).
Billedet viser (bogstaveligt talt) udsigten fra min seng. Først er der Mekong floden, og på den anden side; Laos.

Yderligere er min fine rute plan (kortet findes her: Chiang Mai; hvordan man gror fast… ) faldet helt og aldeles fra hinanden.

Planen var at sejle fra Houei Xai (Lige på den anden side af grænsen) til Pak Beng på Mekong floden, men der er ikke nok vand i Mekong floden (det er den tørre tid nu) til at skibene kan sejle. Der er ikke veje fra Houei Xai til Pak Beng, så jeg bliver nødt til at tage en anden vej (der er så få veje i Laos, at man tror det er løgn!).
Den nye rute er her:

Jeg har regnet ud at den nye vej er 150 km (luftlinje) længere som den gamle; ikke noget problem hvis vejene er gode.
Det store problem er: Jeg ved, at der er andre der har kørt den anden (gamle) rute før mig; de har beskrevet ruten på internettet, derfor ved jeg at der er hoteller/guesthouses med den rette cykel-afstand på den rute. Den nye rute aner jeg intet om.
Men, siger han til trøstende sig selv, selv om man en dag ender en dag i en by uden overnatning, kan man altid sove på gulvet et eller andet sted…:|
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal lave i morgen mens jeg venter på vasketøjet. Men jeg tror det bliver noget med en kold cola og så min altan. Bestyreren af guesthouset har ellers anbefalet en masse attraktioner, men jeg ved ikke helt…

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>