Thailand

Phaya Meng Rai – en by der burde have en ordentlig restaurant!

Etapen: Chiang Rai – Phaya Meng Rai, 50km

Jeg havde besluttet at hvis ikke Chiang Rai viste sig at være verdens fedeste by i går aftes, så ville jeg tage videre i dag; og Chiang Rai i går aftes var ikke noget specielt stort hit (hos mig). Det var for dyrt, mine top hoteller var fuldt bookede, og der var dårlig adgang til internet (ingen af delene noget som byen Chiang Rai kunne gøre for, men nok til at påvirke mit indtryk af byen…lidt synd faktisk; byen fik ikke rigtigt en chance).

Jeg kom sent op i dag da jeg var blevet lidt skidt i går. I går prøvede jeg endnu engang at cykle uden hat (det er sådan lidt rarere, en mere fri fornemmelse :)) og endnu engang fik jeg lidt solstik (man får en hamrende hovedpine og bliver noget så forvirret :|).
Men jeg kom i hvert fald op sent; kl blev faktisk 9 før sengen gav slip. Jeg havde planlagt dagens etape uden at have læst særligt meget om den, og satte i gang uden at vide andet end at der var 50km. Men det viste sig at etapen var helt flad, så jeg kunne egentligt lige så godt have fortsat helt til Laos grænse i dag, der er kun 70km tilbage (de sidste 70km skulle efter sigende også være rimeligt flade).
50km på et fladt stykke er næsten for lidt efterhånden (specielt hvis der ikke er en dyt at lave på destinationen).

Det hyggelige sted jeg har fundet at bo, bestyret af et par bedstemor/bedstefar typer, har vist sig at være lidt livligere som jeg havde regnet med. Jeg burde måske have regnet det ud da jeg så, at priserne for bungalowen også havde udlejning på timebasis… I hvert fald var der en livlig trafik hele aftenen…

Byen jeg er kommet til kan vist bedst beskrives som ’a two horse town’, men folk er flinke.

Desværre kommer mit problem med små byer i Thailand frem igen: Der er ikke nogen ordentlig restaurant! Jeg endte ved en fortovsrestaurant (en restaurant bestående af en lille vogn med 2 hjul, som man lige kan skubbe hjem om aftenen; Thailands svar på en dansk pølsevogn).
Lonely Planet guiden priser disse fortovsrestauranter og skriver at man kan finde nogen der serverer lige dét man gerne vil have, men jeg finder nu altid dem der serverer nudelsuppe.
Forskellen (for mig) er om det er smalle nudler eller brede nudler, og så om man vil have kødboller i suppen. Jeg er ikke specielt vild med nudel suppe, hvis nogen skulle være i tvivl.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>