Jeg havde egentligt planer om at skulle videre idag (jeg har snart været her en uge), men det krævede at cyklen blev repareret tidligt.
Mens jeg sad og ventede på at der skulle komme én fra cykelbutikken og fixe min cykel (jeg sad og fedtede lidt med cyklen selv) kom et australsk par ud af guesthousen, jeg også bor i, og spurgte om jeg manglede noget værktøj. >>Joh<< sagde jeg uden den store tiltro til at de havde værktøj til at tage kransen af med, men dælme om de ikke havde en smart lille dims der kunne tage kransen af! Manden havde ikke selv prøvet dimsen men vi prøvede den så sammen, og den virkede!
Vi fik kransen af, sat en ny eger på, og jeg prøvede så at rette hjulet op (det var ret skævt efter 100km med fuld oppakning og én manglende eger). Hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo :)), blev hjulet simpelthen snor-lige:) Nu håber jeg så bare at det bliver ved med at være snor-lige når der kommer belastning på cyklen, men det finder jeg ud af i morgen tidlig 🙂
Vi blev lige sent nok færdige med at reparere hjulet (klokken var blevet 10), så jeg venter med at køre videre til i morgen.
Efterhånden er jeg begyndt at nyde at slappe af her. Der er nogen turister i byen; nogen backpackere overnatter her når de alligevel skal skifte bus, men også ret mange cyklister (relativt set). På et tidspunkt var der 4 cykler i ‘parkerings værelset’ på denne guesthouse.
Det er ret lækkert at få sig en lille snak med cyklisterne om hvad der venter én videre…
Jeg snakkede lige med manden der ejer dette guesthouse (ham der snakker norsk) hen mente der var en vej der var lidt sjovere end den jeg havde planlagt, det kræver lidt sejlands på en bi-flod til Mekong floden, og det vil jeg egentligt også gerne prøve.
Leave a Reply