Etapen: Udomxai (Oudom Xai) – Muang Khua, 104km
Højdekurve:
Jeg havde i Stadig i Udomxai… indlægget tegnet min planlagte rute ind, og den viste at jeg enten ville køre mod syd eller øst, jeg valgte nu at køre en helt tredje vej. Jeg cyklede mod nordøst for at ramme Muang Khua (60km fra Vietnam), herfra kan man nemlig sejle ned til Muang Ngol Neua (der skulle være så flot…) og videre til Nong Khiew som er på en af ruterne jeg havde planlagt. Det ligger så ligesom i kortene at jeg fortsætter mod sydøst, næsten indtil jeg rammer Vietnam (hmmm, igen), og drejer så tilbage mod sydvest igen…
Jeg håbede lidt at jeg kunne nå færgen i dag videre mod Muang Ngol Neua (Muang Khua er ikke verdens navle), men det lader til at der kun går én færge hver dag. Jeg er egentligt bare glad for at der gå færger; jeg har før oplevet at der var for lidt vand i floderne til at bådene kunne sejle…
Turen i dag var fremragende! Jeg tror det er den flotteste etape jeg har cyklet til dato. Det hjalp også lidt på humøret at der ikke var så mange stigninger, og at cyklen faktisk holdt efter min og australierens reparation af hjulet.
Jeg fulgte en flod hele tiden, så der var altid flodudsigt. Bjergene ser bare bedre ud når der er en flod i nærheden.
Leave a Reply