Laos

‘Bader Med Myg’

Etapen: Luang Prabang –Kiu Kacham, 78km (4028km i alt)

Højdekurve:

Jeg syntes titlen var lidt sjov da den lyder lidt som ‘Danser med Ulve’, og der er en del myg på guesthousens delte badeværelse. Det kan dog også godt være at det er ret plat, og at jeg synes det er sjovt fordi min hjerne ikke rigtigt fungerer efter dagens (ret hårde) etape.
Jeg har fundet ud af; at efter have kørt ca. 1000m opad, så slår min hjerne mere eller mindre fra…
Etapen er let genfortalt. Fra 300m til 1000m derefter ned til 400m og op til le grande finale i 1400m højde.

Jeg sov over mig og kom først af sted kl. 9.30 men jeg regnede ikke med at det betød det store (80km, er jo ingenting!). Jeg stødte hurtigt på 2 hollændere, far William og søn Alexander. Alexander har cyklet herover fra Europa på tur-cyklisternes super hovedvej. ‘Hovedvejen’ går gennem samtlige lande der ender på “stan” (måske lige med undtagelse af Afghanistan), Iran og Tyrkiet.
Far William stødte så til i Bangkok, og de cykler nu gennem Laos, Thailand og Malaysia sammen (mor og far; i er da også velkomne til en lille cykeltur herovre;)).
William og Alexander kørte langsomt (William er ikke hurtig op ad bakkerne), så jeg cyklede fra dem (de havde telt og kunne klare sig uden et hotel, det kan jeg ikke, og tiden til solnedgang var ved at blive knap).

Min cykel computer gik amok i dag og målte hastighed + længde ganget med 2. Jeg troede i starten at jeg havde kørt 40km, og at mine ben bare var i super form, men det viste sig hurtigt at det var 20km i stedet og at computeren har brug for en udskiftning. En anden ting er at jeg rundede 4000km og noget ala 6. punktering (mit bagdæk ligner efterhånden en svejtser ost, og det gør den ikke ligefrem mere modstandsdygtig overfor skarpe sten og glas :().

Jeg klarede mig igennem etapen, selv om jeg var ved gå til af anstrengelse, og nåede målet; en lille by med 2 guesthouses, sådan lige omkring 20 minutter over 6 (solen går officielt ned før). Guesthousene er meget basale (pæn måde at sige at man ikke kikker under sengen før man ligger sig til at sove), med undtagelse af deres priser som ligger i den luksuriøse ende. Jeg gad vide hvor mange gange mere, jeg betaler for værelset, som en lokal….
Jeg aner faktisk ikke rigtigt om jeg er i byen nu; jeg tog en hurtig runde i den del af området/byen der er oplyst og det tog ikke mere end 2 minutter. Det finder jeg nok ud af i morgen når jeg kører videre…

Ved en 20.30 tiden checkede William og Alexander ind på guesthousen. Jeg var sikker på at de overnattede i teltet i nat, men de havde ikke kunnet finde et sted at slå teltet op… De har kørt 2.5 time i helt mørke (de har lygter),  på en vej der er ca. 5m bred og har en grøft der er 100-200m dyb; imponerende!
De inviterede på en øl, da de ankom, men lad os nu se om de stadig er på efter et varmt bad (ja, der er dælme varmt vand!). de har trods alt siddet i sadlen i noget der ligner 12 timer.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>