Træt af bjerge!

Etapen: Kiu Kacham – Muang Phu Khoun, 50km

Højdekurve:

Jeg havde det ikke helt godt i går aftes; jeg tror det har noget med overanstrengelse at gøre. Det blev ikke bedre til i dag. Jeg spiste morgenmad (dvs. prøvede at klemme noget mad ned) med Alexander og William (far og søn fra Holland) men tog af sted før dem. Jeg havde ikke gode ben. Det der skulle have været en afslappende etape blev hurtigt ret træls. Ikke fordi jeg var vildt træt, men mere fordi der ikke var nogen som helst energi at tage af. Jeg havde absolut ikke lyst til mad, og al energi kom ind som væske.

Jeg skulle have cyklet 80km, og det ville have været relativt let, hvis jeg havde været frisk. Men jeg fandt hurtigt ud af at det ikke gik. Der var en by 50km fra start, som havde et guesthouse, og den gik jeg nu efter. Det var rimeligt heldigt at der var et alternativt guesthouse, det plejer der ikke at være.

Jeg led virkeligt på turen i dag. 5km fra mål kom morgenmaden retur og jeg blev nødt til at ligge mig i vejsiden en halv time, så kunne jeg lige cykle 2km mere, og så ned at ligge igen. På min anden morfar, kom hollænderne forbi. Faderen havde det også skidt, så de ville også overnatte i samme by som jeg. Derefter kom en ung svensker også forbi, som også besluttede sig til at overnatte samme sted. Hyggeligt, selv om jeg ikke rigtig kunne nyde det…

For at det ikke skulle være løgn var dækket punkteret da jeg skulle nappe de sidste par km. Jeg pumpede og håbede på at kunne komme i mål.

Svenskeren og jeg delte et værelse, men jeg flyttede mig praktisk talt ikke fra sengen i den tid jeg var i byen.