Laos

Blowout!

Etapen: Muang Phu Khoun – Vang Vieng, 102km

Højdekurve:

Jeg havde det langt bedre til morgen, men havde stadig meget lidt energi. Jeg regnede dog med at jeg kunne klare den til Vang Vieng, da det går nedad næsten hele tiden. Det er samtidig min afsked med bjergene, da der skulle være fladt sydover.
Det er en afsked der ikke kommer et øjeblik for tidligt! Efter 1 måned i bjergene er jeg noget så træt af stejle stigninger (man kører vel opad omkring 80% af tiden, og det er altid stejlt heroppe). Man kan ikke engang nyde en nedkørsel, fordi man ved at man skal klatre igen lige om lidt! Øv!

Jeg kom fint af sted og nåede ca. 30km da mit bagdæk eksploderede (jeg er glad for at det ikke skete på en stejl nedkørsel!!). Tjah, så var den cykel-dag da ovre, der er ikke noget at gøre ved et eksploderet dæk. Dækkene, jeg bruger, bliver ikke positivt beskrevet af de andre tur-cyklister (sjovt nok er det en af de ting de andre cyklister ret ofte kommenterer); nu ved jeg hvorfor 😐

Heldigvis er vejen her rimeligt trafikeret (en bil hver 5 minut 😉 ), og jeg kom hurtigt op at køre med nogle vejarbejdere. De skulle til Kasi (50 km fra mit mål, men på den rigtige vej). I Kasi hørte jeg lige hurtigt efter om nogen havde et nyt dæk, men det var der ikke. Jeg fandt så noget offentligt transport (en slags ombygget lastbil), cyklen røg på taget, og af sted til Vang Vieng, som var min originale destination. Jeg blev læsset af på busstationen og tog en tuk-tuk til et tilfældigt udvalgt hotel.

Jeg smuttede straks ud i byen og spurgte efter en cykelhandler, og tak gud! der var en cykelhandler og han havde dæk på lager. Jeg kunne vælge mellem en til 30.000Kip (18DKR) eller en til 200.000Kip(100DKR). Ét af dækkene var lavet i Kina og det var faktisk den dyreste! Jeg tog dækket til 30.000Kip. Jeg har hørt at de har en god cykelhandler i Vientiane, og der er kun 150-200km til. Så håber jeg at kunne finde et rigtigt godt dæk der.

Vang Vieng er Laos svar på Ibiza. Turister (i denne by er det mest unge; slut teenagere og tidlig tyver) kommer hertil for at sejle ned ad floden i slangen fra et traktordæk (‘tubing’), samtidigt med at de drikker sig i hegnet (det er muligt på samme tid). Man kan også sejle i kajak og lave andre ting der kan kombineres med alkohol. Om aftenen drikker sig så i hegnet igen.
Alt dette har jeg hørt, og de folk jeg har set her om eftermiddagen, lignede også nogen der havde været ude at vifte med ørene i går 🙂

Jeg skal selvfølgelig ud at sejle i slange 🙂

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>