Etapen: Thalat – Vientiane, 93km
Højdekurve:
Igen en flad dag i sadlen (flad på den gode måde :)). Jeg håbede og håbede at cyklen (billig billig Thai bagdæk) ville klare presset, og, tada, det gjorde den!
Der kom mere og mere trafik som dagen skred frem selvom jeg tog en af de mindre veje ind i byen. Det er der vel egentligt ikke noget at sige til, det er trods alt hovedstaden i et land med lige så mange mennesker som DK. Jeg har bare ikke været vant til trafik før heroppe….
Folk var mægtigt flinke til at vinke i dag. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske er de bare flinkere heromkring?! Det ligner lidt mere Thailand her i det flade område; det er lidt mere udviklet, og selv ånde-husene (små ‘dukkehuse’ til ånder der står udenfor ‘rigtige’ huse; thaierne går meget op i at ånderne har det godt) er kommet lidt tilbage, de har ellers været fraværende her i Laos.
Jeg nåede at køre på en 6 sporet vej her i dag! Det føles næsten som en rigtig by det her! Lige for en god ordens skyld kommer her lige nogen facts om Vientiane.
Facts om Vientiane: Laos hovedstad, navnet betyder “byen af sandeltræ”, 200.000 mennesker (2005) og hjem for en af Laos eneste bowling baner. Der er ingen ‘rigtige’ biografer, der er ingen McDonalds eller andre vestlige franchises (forestil jer min skuffelse!).
På vejen ind i Vientiane overhalede jeg en svejtser mere, denne gang var det Eduardo fra den italienske del af Sweitz. Vi fulgtes sammen indtil området hvor guesthousene ligger, og fandt 2 sammen (det er rart at have én der kan passe cykler, mens den anden checker om WIFI virker på værelset :))
Eduardo har, ligesom de andre cyklister jeg har mødt, cyklet langt længere tid som jeg – jeg føler mig altid som en kylling når jeg snakker med de andre cyklister (ikke som “kyllingen fra Tølløse”, desværre:|)…
Vientiane er dyr at bo i (sådan relativt set). Jeg betaler 70.000Kip (42DKR) for et værelse uden bad og toilet, men med WIFI. Jeg kunne sådan set vælge mellem WIFI eller toilet/bad på værelset; så det var et let valg 🙂
Aftenen blev brugt langs Mekong floden. De stiller en masse mad boder op langs vandet hvor man kan sidde der at spise. Desværre er der lav vande i Mekong, så floden ligger langt væk fra flodbredden, og samtidigt er de i gang med at lave en strandpromenade, så den smukke udsigt blev ødelagt af tungt Caterpillar maskineri (se billede).
Jeg er super godt tilfreds med at jeg slipper for bjergene lige nu. I starten var det sjovt i bjergene, men alting med måde. Nu vil jeg nyde at kunne klare 150km om dagen (ikke alle dage!), mens jeg hører podcast fra DR P1. Jeg turde ikke høre iPod i bjergene, da man aldrig rigtig ved hvornår der kommer en stor truck rundt om bjerget (man skal bruge ørene til at lytte efter biler med deroppe).
Leave a Reply