Thailand tur-retur

Jeg fandt min cykelhandler (‘Top Cycles’). Han har verdens mindste butik, men det virker som om han har styr på det. Han kan ikke sætte et 36 eger-hjul på (jeg har kun 32 egere på mit baghjul, og vil gerne have 36 egere i stedet; det skulle holde bedre siger intelligentsiaen), men det forventede jeg heller ikke. Han har dog slanger med den rigtige ventil type (noget jeg mangler efter at mit dæk (og slange) eksploderede…). Det vigtigste er at man kan kommunikere med ham (sådan da; han er fransk :)) og spørge ham om alle mulige ting.

Jeg tog op til bus stationen, parkerede cyklen i et slags overvåget p-telt, og tog bussen til ‘Friendship Bridge’ som går over Mekong. Broen fungerer som grænse mellem Thailand og Laos. Efter noget bureaukrati, et par busture mere, en tur ind og ud af Thailand har jeg nu et sprit-nyt visum til Laos.
Næste mål er et visum til Thailand (jeg får 15 dage gratis ved bare at tage ind i Thailand, men jeg tror det er for lidt), men jeg venter til i morgen; 2 gange visum bureaukrati på én dag er for meget!

Jeg blev også klippet i dag. Et rigtigt fancy sted der hed noget med ‘salon’. Det kostede også 30.000 (18DKR), men så var der også hovedbundsmassage indover. Jeg ved ikke helt hvor normalt det er, men jeg fik først hår vasket, derefter blev jeg klippet og så blev håret vasket igen? Det er da vældigt smart (man slipper for hår der falder ned i T-shirten og klør) men bare ikke noget jeg er vant til.

Om aftenen fik jeg forlænget min rejse forsikring (min rejseforsikring koster det samme som jeg bruger på overnatning her i Laos!), og på vejen hjem fra internet shoppen, stødte jeg på William og Alexander (den hollandske far og søn) igen. Det er altså syret at man sådan løber ind i hinanden, specielt i det der trods alt er en ret stor by.
Der er ligesom et specielt sammenhold blandt cyklisterne, man spiser gerne med de andre cyklister når man overnatter i de samme byer og stopper næsten altid når man møder andre cyklister. Det er lidt hyggeligt!
Måske har det noget at gøre med at tur-cyklister ikke er helt unge. De fleste rygsæksturister er i starten af tyverne, tur-cyklisterne er (normalt) fra starten af trediverne og opefter (den ældste jeg har mødt er William, hollænder faderen, på 65 somre). Man har dog også brug for at tale sammen for at udveksle erfaringer, da der ikke findes guide-bøger for cykling i Sydøstasien.