New Zealand

Længste etape hidtil :)

Etapen: Arthur’s Pass – Christchurch, 160km

Det holdt op med at regne ved en 23 tiden i nat, men der lå et hjørne af teltet allerede og flød ovenpå en vandpyt. Bemærk dog at den flød; der kom ikke ret meget vand ind i teltet. Jeg sov lidt i løbet af natten men det var nok til at jeg var rimelig frisk da jeg stod op kl. 8.

Kea’erne kan ikke lide/er bange for vand, så hvis man skal finde positive ting ved regnen, var det at de holdt sig væk, istedet for at spise mit telt 😉

Kl. 9 var jeg afsted; det er noget nær det tidligste jeg har cyklet indtil videre!

Der var en massiv vestenvind, jeg tror det nåede op på en 15m/s nogen steder, og jeg skal love for at jeg var glad for at den var i ryggen!
Selv med vinden i ryggen, var de første 60km ret hårde. Det var den klassiske NZ op og ned hele tiden. Efter 60km kom jeg så igennem ’Porters Pass’ (også godt 900m højt), og derefter gik det nedad. Ikke meget nedad, men kombineret med rygvinden kørte jeg 35-40km/t i gennemsnit hele vejen til Christchurch.

I forhold til det andet pas jeg kørte over, Lewis Pass (som jeg synes var lidt kedelig), var dette pas meget mere interessant. Naturen var virkelig flot.

Jeg mødte 2 tur cyklister – de stakler – der kæmpede sig mod vinden op af bjerget fra Christchurch – De så ikke ud til at nyde livet…

Jeg ville egentligt have stoppet i en by der hedder Springfield (Simpsons anyone?!) 60km fra Christchurch, men det ville være en synd at lade den rygvind gå til spilde så jeg fortsatte hele vejen til Christchurch.

Jeg er checket ind på Avon City Backpackers, som ligger 2 km fra centrum. Her kan jeg slå mit telt op til 12$ ~ 48DKR pr. nat. Det er godt nok billig overnatning midt i en by med 350.000 indbyggere! Kvaliteten af hostellet er så som så, men toiletterne er fine og rene og det er det vigtigste…

Mine forældre lander i Auckland den 23. januar og derefter tager de herned til sydøen hvor vi så mødes. Jeg håber på at vi kan mødes her i Christchurch, men da det alligevel tager noget tid før forældrene kommer herned, regner jeg med lige at kunne nå en rundtur på Banks Peninsula først. Det skulle tage en 4 dage…

2 comments to Længste etape hidtil :)

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>