Wellington igen-igen…

Etapen: Renwick – Wellington – Dannevirke, i bil

Vi kørte til færgelejet i Picton, hvor vi ventede i et par timer. Der er ikke meget at lave i Picton, men der er så mange der venter at de alligevel har pyntet byen lidt op.

Lige omkring da vi skulle om bord på færgen, blev der holdt 2 minutters stilhed for ofrene i Christchurch. Det var kl. 12.51 den 1. marts; lige præcist én uge efter jordskælvet dernede.

Overfarten var stille og rolig, og vi ankom til Wellington til tiden. Mor og far bor på en p-plads der er omdannet til campervan plads, ved at de har sat toiletter ind. Det er ret smart da de så kan bo lige midt i byen. Desværre er der ikke græs så jeg kan ikke bo der. I stedet har jeg fået en teltplads der hvor jeg boede før; ‘Rosemere’s’. Der er 30min gang mellem de 2 pladser.

Vi spiste ude om aftenen og det var vist første gang hernede!

Der var jordskælv i nat ved en 22-tiden. Det var 4.5 på richterskalaen (siger avisen i dag), of det er ikke så stort igen, men folk er vist lidt jumpy efter Christchurch (Christchurch forkortes ‘Chch’ her nu efter skælvet. Som i ‘I love Chch’). For mig føltes det som om at hjertet lige sprang et slag over, og man var i tvivl om hvad det lige var der skete; det har det gjort hver gang (3 eller 4 gange nu!) jeg har mærket jordskælv hernede.

I dag så mor og far så nationalmuseet ‘Te Papa’, men da jeg havde brugt 4 timer derinde for ikke så lang tid siden sprang jeg over. I stedet fik jeg handlet en cykelguide bog for nordøen, fik nogle brochurer om spændende vandreture, blev klippet og købte en kop kaffe på en smart café!

Vi satte derefter næsen nordpå (i regnen :() og fulgte østkysten op. Vi ankom til Dannevirke (jo, den er anlagt af danskere!) ved en 18 tiden og mor lavede bøffer!