New Zealand

42 Traverse

National Park Village

Det var ret så køligt i nat. Jeg sov i langt undertøj og var stadig ikke mere end varm…

Det var så dagen hvor jeg skulle prøve kræfter med ’42 Traverse’. Jeg var kommet med en anden gruppe og håbede på at de var langsommere som jeg – Min store frygt var at de var superseje rutinerede MTB’ere. Det viste sig dog (heldigvis) at det var en gruppe fyre der skulle fejre en polterabend, og så 2 andre enlige ryttere som jeg.

Navnet ’42 Traverse’ kommer vist fra at det er skov/område nummer 42. Turen er 46km lang og falder 500m fra start til slut. Det betyder dog ikke at det går nedad hele tiden, der er en del stigninger!

Jeg endte med at følges med Steve, en canadisk touring cyklist der ikke var fremmed for MTB sporten. Jeg prøvede sådan set bare at følge med, og det endte da også med at vi var i mål som de første 2 timer før den sidste (heldigvis lå der en pub ved slut stedet :)). Vi kørte turen på godt 4 timer hvor normalen ligger på 5-6 timer. Hvis jeg havde cyklet alene havde jeg taget det NOGET roligere…
Turen var udfordrende mere som den var scenisk. Man kunne ikke rigtigt se noget for bevoksningen ved siden af ruten, men de gange der var et hul ud til udsigten, så det ganske godt ud…

Jeg har én gang før cyklet på en MTB rute gennem en skov i DK ellers var dette første gang. Jeg må sige at jeg synes det er ret sjovt, men det er ret hårdt!

I morgen regner jeg med at tage videre nordpå. Mit sidste mål er Matamata – en lille bitte by hvis eneste krav på berømmelse er at hobbitternes by ‘Hobbiton’ fra Lord of the Rings filmene ligger her. Matamata ligger godt 200km nordpå, på vejen mod Auckland, så det er på vejen hjem!

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>