New Zealand

På vej mod Hobbiton…

Etapen: National Park Village – Tokaanu, 55km

NZ gik over til vintertid i nat, så der er nu ‘kun’ 10 timers forskel på dansk og kiwi tid!

Efter flere hårde dage, stod jeg i dag op til normal tid (dvs. jeg sov en time længere end normalt ;)) – Men det er stadig ikke nok; mine ben er ret smadrede og sadlen begynder også at irritere 😐

Jeg kørte videre i dag fordi der absolut intet er at lave en hel dag i National Park Village.
Igen i dag var det godt vejr, og det skulle egentligt have regnet ifølge vejrudsigten – Jeg tror NZ prøver at gøre et rigtigt godt indtryk de sidste dage jeg er her 😉

Jeg er, som før antydet, på vej mod Hobitton som ligger i Matamata. Der er 185 (forhåbentligt flade) km dertil.
Sådan lige pt. er Matamata sidste stop på turen før Auckland, men hvis der er meget tid tilbage når jeg har set Hobitton, så tager jeg måske lidt videre på cykel.
Jeg er ikke i stor hast for at nå Auckland (hvor jeg skal flyve fra), da jeg egentligt ikke synes det er noget særlig fed by. Forleden spurgte jeg nogle kiwier hvad jeg skulle se i Auckland, deres bedste forslag var øerne ud for Auckland (altså ikke noget i Auckland selv).

I nat sover jeg på en campingplads, med gratis adgang til varme kilder. Det sjove med de varme kilder her i NZ (måske også andre steder?) er at man ikke må stikke hovedet under vandet, da man åbenbart kan få samlet en eller anden parasit op. Man risikerer i hvert fald noget som hedder ‘amøbe meningitis’. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg ved at jeg ikke vil have det, så jeg holder hovedet højt over vandet 🙂

2 comments to På vej mod Hobbiton…

  • Barbara

    Hej John
    Det lyder lidt uhyggeligt med de der mærkelige parasitter, især, når man mener, at holde hovedet over vandet er nok til at forbygge et angreb…på den anden side…ellers må folk jo ikke benytte de varme kilder , hvis der er stor fare for smitte…
    Lige at se hvordan naturen går over til en slags “indian summer” og så vender hjem til en ( forhåbentlig) vidunderlig dansk forår, hvad kan man ønske sig mere 🙂
    Hilsen fra
    Bjalderup 🙂

  • admin

    Barbara: Jeg håber at det er sjældent der er nogen der bliver angrebet af parasitten, men jeg ville stadig ikke risikere noget 😉
    Du har ret i at timingen er perfekt! Fra starten på efteråret til starten på sommeren. Det kan ikke blive bedre 🙂
    Hilsen fra NZ

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>