Etapen: Moskenes – Gimsøystraumen Bru, 108km
Jeg satte tidligt afsted – mest fordi det var svært at sove i larmen fra de andre campister (der var mange!). Vejret var rimeligt; overskyet og blæsende, men det regnede ikke, og det er det vigtigste.
Det var en fornøjelse at køre de første 50km. Landskabet heroppe ER rigtigt smukt, og noget anderledes som inde på ‘land’ (Lofoten er en slags halvø). Klipperne er ligesom skarpere mere rå.
De første 50km fra Moskenes var dog de smukkeste, længere nordpå bliver det lidt mere lig fastlandet.
I gamle dage levede mange af at fange torsk og lave salt- og klip-fisk af dem, og deter stadig en stor industri – man ser mange tørrestativer til fisk…
Saltfisk er torsk der er filletteret, saltet og tørret i 3 uger. Klipfisk laves ved at rengøre saltfisken, gensalte den og tørre den igen. Originalt tørrede man klipfisk på klipperne, men nu foregår det i tørrehuse.
Jeg har ikke smakt klipfisk herfra endnu, men det skal da sikkert lige prøves 🙂
Jeg kommer forbi en del udstillinger med kunst og Lofoten har da også ry for at have det specielle lys som kunstnerne godt kan lide – det som kunstnerne siger vi, i Danmark, har i Skagen.
Det er småkoldt heroppe det var 10-11 grader da jeg cyklede (der var ingen sol, som sædvanligt). Men normalt bliver det, heldigvis, ikke vildt koldt om natten når det er overskyet.
Jeg passerede, som skrevet, 2000 cyklede kilometer i dag, og det fejrede jeg ved at skifte bremseklodser foran på cyklen. Grejet har fungeret som det skulle, selv om cyklen siger lyde, som plejer at betyde at kranken er ved at gå 🙁 men det kan måske også betyde andre ting?! i hvert fald er lyde fra en cykel ikke godt.
Jeg har kikket på mit kort og tror måske der er en 400-600km tilbage, som jeg mangler at cykle. Både før og efter Nordkap. Planen er at tage et fly hjem fra Kirkenes som ligger øst for Nordkap.
Leave a Reply