Iceland

9: Færgefart

Etapen: Olafsvik – Flokalundur,75km


 

Det var en solrig dag igen – Kendere siger at jeg allerede har overskredet min portion af dem. Vinden var endda i min retning, så det kunne næsten ikke blive bedre.

 

Jeg startede mod Stykkisholmur, hvor færgen mod Vestfjordene går fra. Jeg havde egentligt regnet med at overnatte der, men da jeg så vindretningen (den gode vindretning), og vejret (ikke mange bølger), satte jeg farten op for at nå sidste færge nordpå. Jeg ramte Stykkisholmur i god tid (en ret fin by faktisk, der var nogle fine gamle huse).

 

Jeg tog færgen mod Vestfjordene (2,5 timer) over Breiðafjörður (lur mig om ikke det betyder “brede fjord”) og nød vejret udenfor på færgen (jeg er bare ikke søstærk nok til at sidde indenfor!). Vi lagde lige kort til ved Flatey, en lille bitte ø, med 10 huse.
Da vi lagde til ved Vestfjordene, cyklede jeg de 6km til campingpladsen ved Flokalundur.

 

Der var en, næsten, naturlig varm kilde i nærheden af campingpladsen, så der tog jeg hen en times tid. Der er få offentligt tilgængelige – gratis – varme kilder (mange ligger på privat grund), men nogle få er der. der var ca. 14 personer (islændere og turister i en fin blanding) i kilden, og den var dejlig varm.
Da jeg kom tilbage mødte jeg Andrew; en Kiwi cyklist, jeg har mødt før (jeg vidste han ville være der, vi har mailet lidt med oplysninger om strækninger). Altid hyggeligt med lidt selskab.

 

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>