Etape: Bus Puerto Natales til Punta Arenas, 250km
Tidligt op for at tage bussen til Punta Arenas (sidste bus på denne tur, bank under bordet). Jeg var ved stationen 1 time før – jeg var stadig nervøs for at buschaufføren ville sige nej til cyklen. Men selv om det her er Chile, så kom cyklen med bussen uden problemer (jeg skulle dog betale 40kr for det).
Kl. 12 trillede bussen ind i Punta Arenas, som er den største by, jeg har været i, siden Puerto Montt (hvor jeg startede). Punta Arenas ligger ud til Magellanstrædet. Magellanstrædet adskiller Sydamerika og Ildlandet (Tierra del Fuego). Ildlandet er åbenbart ikke en ø men en ’skærgård’, som betyder en øgruppe med flere skær og småøer. For både, er Magellanstrædet mere skærmet for vinden som turen syd om Ildlandet (Kap Horn) – som er plaget af dårligt vejr. Magellanstrædet er dog smalt og vind og strøm er svære at forudsige.
Jeg fandt et sted at slå telt op. Teltet står nu sammen med 7 andre telte på en lillebitte gårdsplads midt i byen. En lokal mand så at der manglede campingpladser midt i byen, og reagerede på det. Det virker som om de fleste andre campister også er cyklister. Der er ikke meget at se her i byen, og der er heller ikke nogen spændende nationalparker, der er tilgængelige herfra, derfor ikke så mange turister.
Jeg fik klippet mit hår i dag. Jeg fandt gaden hvor alle frisører i hele byen var. Det kostede 50kr. Jeg fandt også en presenning og en rulle gaffer tape til at pakke cyklen ned med. Jeg turde ikke håbe på at finde sådan noget i Ushuaia (jeg har meget svært ved at forudse hvad man kan købe i de forskellige byer; selv større byer kan have meget få butikker). Jeg ledte hele byen igennem efter en restaurant der serverede ’ceviche’ (syltet rå fisk; en specialitet). Men fandt det ikke; ’Fuck det’, tænkte jeg så, og fandt den første almindelige restaurant der var åben. De havde så tilfældigvis ceviche – endnu et check i den store checkliste for turen.
Chile
Jeg havde lovet mig selv lige at skrive en kort gennemgang af Chile (økonomi, historie og kultur) og nu er jeg jo ikke i Chile meget længere, så den meget korte gennemgang af alt Chile, kommer her:
Både Argentina og Chile er resultatet af at Spanien og Portugal besatte hele det område der svarer til Latinamerika. I 1495 delte Portugal og Spanien Latinamerika imellem sig, og Portugal endte med det der nu er Brasilien; Spanien med alt andet. Det var selvfølgelig ikke med lokalbefolkningens velsignelse, endsige vidende.
Conquistadorerne, de portugisiske og spanske styrker, var kendt for deres hårdhændede behandling af lokalbefolkningen (indianere fra forskellige stammer/kulturer), som nærmest, hvis ikke helt, blev behandlet som slaver.
Chile fik sin frihed fra Spanien omkring 1810. Sjovt nok, var det kreoler (chilensk fødte spaniere) der gik i vælten for selvstændighed fra moderlandet. Herefter fulgte forskellige diktatorer og folkevalgte indtil 1970 hvor Salvador Allende (han er onkel til forfatterinden Isabel Allende) blev valgt til præsident. Han blev den første folkevalgte marxistiske præsident. Han blev styrtet, og døde (angiveligt selvmord men…) i et militærkup i 1973 af General Pinochet. Ham har mange nok hørt om.
Det er svært at blive klog på, for mig, hvor populær/upopulær Pinochet var. Han var diktator, men fik sparket gang i nogen reformer. Han havde dog en dødsmilits, der drog rundt i landet og torturerede og likviderede hans modstandere, og det tæller jo ikke på plussiden.
Måske husker andre at han blev beskyttet af England da Chile ville have ham udleveret? Det var fordi han hjalp Storbritannien under Falklandskrigen i 80’erne. Så kunne Storbritannien gøre gengæld her. Pinochet blev aldrig straffet for dødspatruljerne, da han var for svag af alderdom da han endelig blev udleveret til Chile.
Efter Pinochets afsked med præsidentposten i slut 90’erne (vha. internationalt pres), har der været demokratisk valgte præsidenter.
Der er 17 mio. mennesker i Chile. Langt hovedparten er et mix af spaniere og de lokale indianere. Jeg kan dog ikke se hvem der er chilener og hvem der er europæisk turist. De fleste chilenere kunne godt gå for at være spaniere.
Økonomi: Chile har en af de bedste økonomier i Latinamerika. Største handelspartner er Kina, pga. af kobbereksporten som Kina er storaftager af. Kobber udgør 60% af Chiles eksport og 80% af Chiles skatteindtægter(!). Chile eksporterer også vin i stor stil, det er den 7. største producent af vin (på landeniveau) – noget vi kender til i Danmark.
Medianindkomsten (indkomsten hvor 50% tjener mere og 50% tjener mindre) ligger på 3500kr i måneden (jeg ved dog ikke om det er brutto eller netto). 3500kr er ikke meget. Prisen på maden i supermarkedet er som i Danmark, benzin/diesel koster også omkring det samme som i DK, så chilenerne må spinke og spare for at få det til at løbe rundt.
Der er stor forskel på rig og fattig i Chile (men forskellen er større i de andre latinamerikanske lande) og det ses. Jeg synes dog jeg ser mange nye biler hernede, og de køres ikke kun af eliten.
Sådan meget subjektivt med det meget begrænsede jeg har set, synes jeg chilenerne er langt fremme. De er ikke på nordeuropæisk niveau økonomisk, men er ikke langt fra sydeuropæisk niveau.
Man kan godt se kulturen stammer fra Spanien. Der er siesta mellem 13 og 15 selvom det er i en klimazone svarende til Danmark.
Generelt sker ting heller ikke hurtigt, der er noget ’maniana maniana’ over landet og folkene, selvom de skemalagte ting (busser) normalt sker til tiden. Der er en Plaza De Armas (byens torv) i hver by, med respekt for sig selv, og der sidder folk så og hænger ud om aftenen, når vejret er til det.
Nu har jeg ikke været i noget af de helt store byer, men jeg har ikke set hjemløse eller tiggere. Det er da et positivt tegn. Jeg ville egentligt også tilføje at jeg ikke har set drankere på gaden, men lige i dag så jeg hvad der mindede om Mozarts Plads i København; et område hvor alle sutter sidder og drikker. Men det her er ikke danmark, så her drikker sutterne vin 🙂
Leave a Reply