Donau

7. Turist i Bratislava

Bratislava

Jeg var rundt at se byen i dag. Der er ikke så mange seværdigheder som der er i Wien, men til gengæld er jeg helt vild med stemningen i byen. Der er så mange steder hvor man kan sidde og få en kop kaffe eller en øl, og der er gjort meget ud af at det skal være hyggeligt. Hvis jeg havde en kæreste og jeg skulle tage hende med på storby weekendtur, ville Bratislava ligge i toppen!
Centrum af Bratislava ligner Wien centrum (nok fra det Østrig-Ungarske kejserrige), dog er bygningerne ikke så velholdte som i Wien. Man kan dog godt se at i udkanten af byen ligger USSR betonklodserne, som ikke gør noget godt for nogen by, selvom de er frisket op med farver.
Sjovt nok var der en statue af H. C. Andersen inde i byen, lige bagved lå en isbutik der hed “Andersen”.

Slovakiet blev ‘skilt’ fra Tjekkiet i 1993. Det var Slovakiet, der kom fattigst ud af delingen af Tjekkoslovakiet, men slovakerne ville gerne være selvstændige.
Så, det slovakiske folk ville gerne ofre noget økonomi for at blive herre i egen nationalstat? Mon ikke EU har en forordning imod sådan noget gris?! Heldigt for slovakerneat de ikke blev medlem af EU før 2004.

Jeg tror ikke der er så mange turister pt. Jeg spurgte i receptionen, og receptionisten sagde at de havde meget få gæster pga. corona. Jeg tror også det er derfor det er så billigt at bo her som jeg synes det er.

Jeg var oppe i den lokale “Ufo” – en discos lignende restaurant og observationsdæk på en af broerne over Donau – derfor alle billederne fra højden.

Jeg spiste også godt i dag. Det er billigt at spise hernede. På de fleste reatauranter kommer du ikke af med meget over 100 kr. for den dyreste hovedret; det på restauranter der ville være dyre i DK. Jeg spiste på et billigere sted i aften (stadig lokal mad), linse stuvning med pølse og en ½l øl. Det gav jeg 10€ (75 kr) for.

Apropos mad; jeg havde en sekundær plan, med cykelturen. Jeg ville gerne smide 3 kg; helst de 3 kg der sidder lige under bæltet. Jeg har regnet lidt på det: Efter en meget videnskabeligt udseende hjemmeside bruger jeg 700 kcal hvis jeg cykler 1 time med 20 km/t i fladt terræn; min vægt og cyklens vægt taget i betragtning. Hvis jeg cykler 100 km bliver det så til forbrugte 3500 kcal. 1Kg fedt svarer til omk. 9000 kcal, så jeg skal bare cykle omk. 250km for at forbrænde 1 kg kropsfedt… Givet at jeg ikke spiser mere end normalt 🙂

Jeg tager videre på sidste etape af turen mod Budapest i morgen. Det bliver trist at sige farvel til Bratislava 🙁

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>